Mange mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv, i en kortere eller længere periode, at de har så smertefulde og vanskelige psykiske problemer, at lægen henviser til det psykiatriske system. Det kan f.eks. dreje sig om:
– alvorlig og invaliderende angst (panikangst, socialangst, fobier m.v.)
– depression
– stemmehøring
– psykoser, hallucinationer, paranoia
– bipolar lidelse (tidligere: manio-depressiv lidelse)
– personlighedsforstyrrelser
– m.m.
For mange udløser det blandede følelser at få en diagnose og måske blive tilbudt psykofarmica (medicin) og evt. indlæggelse. På den ene side kan det være en lettelse at lidelsen får et navn, og at der er udsigt til hjælp. Samtidig kan det virke skræmmende på nogle, netop at få en diagnose, og at møde et behandlingssystem, man måske aldrig havde forestillet sig at stifte bekendtskab med. Der er naturligvis også forskellige og helt individuelle holdninger til medicin.
Som familien, kæreste, ven eller på anden måde pårørende kan det også være både skræmmende og en lettelse at være tæt på den de vanskeligheder diagnosen afspejler.
En psykiatrisk lidelse, er sjældent en “livstidsdom”: mange bliver helt raske, og mange, der ikke bliver helt raske, får et godt liv med lidelsen.
Uanset hvilke symptomer du eller en af dine kære lider af, er det essentielt at huske, at diagnosen kun navngiver og beskriver problemerne på et generelt og overordnet niveau. Mange med samme diagnose, har meget forskellige vanskeligheder.
Det menneske du er, de længsler og drømme, ressourcer, interesser og kompetencer, som du rummer, og også lever med samtid med vanskelighederne, er mindst lige så vigtige, hvis du har en psykiatrisk lidelse, som hvis du ikke har.
Det er vigtigt at huske, at de vanskeligheder man forsøger at indfange med en diagnose ofte er komplekse og svære at få styr på. Derfor oplever en del mennesker, at to forskellige behandlere, giver to forskellige diagnoser. Dette kan skyldes ovenstående – eller det kan skyldes, at lidelsen, eller mennesket, har udviklet sig, og at billedet derfor har ændret sig.
Medicin versus samtaler
I nogle tilfælde kan et vellykket samtaleforløb være med til at nedsætte behovet for medicin og indlæggelse. Du er velkommen til at kontakte mig for en vurderende samtale, hvis du har lyst til at forsøge.
Medicin kan på den anden side i en del tilfælde være en vigtig forudsætning for, at et samtaleforløb er meningsfuldt. Dette skyldes, at hvis symptomerne er for smertefulde eller overvældende, er det vanskeligt at finde overskud til at få et positivt udbytte af samtalerne. Har man overskuddet, kan samtalerne være med til at styrke og stabilisere dette overskud.
Det er ofte en fordel for dig, hvis din læge eller psykiater, og din psykolog, samarbejder. Dette kræver dit samtykke, da både jeg og alle andre psykologer ligesom læger og psykiatere arbejder under tavshedspligt.
Samtalerne kan efter behov, ressourcer, og variende efter situationen, være støttende, symptomlindrende eller psykoterapeutiske. Jeg er uddannet til både støttende samtaler og terapi for mennesker med forskellige psykiatriske lidelser.
De udfordringer og problemer, som livet byder på, og som måske ikke direkte har noget med den psykiatriske lidelse at gøre, kan være endnu mere udfordrende, når en del af de psykiske ressourcer bruges til at leve med lidelsen. Derfor kan støttende samtaler, herunder stresscoaching, være et vigtigt supplement til den øvrige behandling.
De måder, du oplever dig selv, andre mennesker og verden på – er medskabende for hvor godt et liv du får, med eller uden symptomer og diagnoser. Derfor har de, der har overskud til et samtaleforløb, ofte et vigtigt udbytte i retning af, at bliver mere sikre og veltilpasse i deres livsverden.
Jeg har erfaring med arbejdet med mennesker med psykiatriske lidelser fra mit arbejde på Herning Psykiatriske Hospital. Her har jeg mødt de fleste psykiatriske lidelser. Jeg har størst erfaring med skizotypi, skizofreni, psykoser og personlighedsforstyrrelser.
Jeg er medlem af The International Society for the Psychological treatment of the Scizophrenies and other Psychoses. Se evt. www.isps.org , og har netop for tredje gang deltaget i internationalt symposium, hvor den nyeste viden, og det nyeste arbejde, fra hele verden blev præsenteret.
Derudover holder jeg mig løbende orienteret om den nyeste viden på området. Den supervision, jeg løbende modtager, inkluderer både coaching og terapi på generelt niveau og i arbejdet med mennesker med psykiatriske problemer.
se evt. under “hvem er jeg”.
Som pårørende til et menneske med en psykiatisk lidelse kan der være behov for samtaler for at finde en balance mellem at støtte og forstå, og at leve sit eget liv. Der kan også være brug for at bearbejde den sorg og smerte, det kan forårsage, at se en man holder af, have det svært.
Du er velkommen til et kort eller langt pårørendeforløb hos mig. Det er vigtigt du ved, at jeg kan lytte og støtte, men jeg kan ikke fortælle noget personligt om din pårørende, hvis vedkommende er klient hos mig. Dette skyldes både tavshedspligten, og almindelig medmenneskelig etik og fortrolighed.
Hvis du har en pårørende, der er klient hos mig, er det vigtigt at den pågældende er indforstået, hvis du tænker på selv at påbegynde et forløb.
Tænker du på at kontakte mig, fordi du ved noget, du mener jeg bør vide – måske er du bekymret for vedkommende – skal du vide, at jeg naturligvis lytter, men bagefter er forpligtet til at fortælle min klient om henvendelsen. Du er velkommen til at henvende dig, hvis du er indforstået med ovenstående.
Hvis du er bekymret for, om en af dine venner eller pårørende har en behandlingskrævende psykiatrisk lidelse er det allerbedste at fortælle personene selv om din bekymring. Det er en fordel, hvis du kan fortælle vedkommende med konkrete eksempler, hvad der bekymrer dig.
Hvis du, eller en af dine pårørende har behov for psykiatrisk behandling i det offentlige system skal første henvendelse ske til egen læge. Lægen vurderer herefter behovet, og henviser eventuelt til en privatpraktiserende psykiater, eller til et psykiatrisk hospital. I nogle tilfælde kan lægen selv udskrive medicin, og henvise til en privatpraktiserende psykolog. I visse tilfælde med tilskud fra enten en helbredsforsikring eller den offentlige sygesikring.
Hvis du af en eller anden grund gerne vil have mig til at hjælpe med at vurdere, eller beskrive vanskelighederne for lægen, er du velkommen til at henvende dig til en indledende samtale.
Hvis der opstår et akut og alvorligt problem udenfor lægens åbningstid, skal du henvende dig til vagtlægen.
I midtjylland er telefonnummeret: 70 11 31 31.
Vagtlægen
Lægevagten har Telefon: 7011 3131
Endeligt er der rådgivning at hente på:
Psykiatrisk rådgivningstelefon: 7847 0470
Psykolog • Britta Danø • Immervad 1, 1sal tv • 8000 Aarhus C • mail: psykolog@brittadanoe.dk • tlf. 25673737 • CVR nr. 32208673
Mange mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv, i en kortere eller længere periode, at de har så smertefulde og vanskelige psykiske problemer, at lægen henviser til det psykiatriske system. Det kan f.eks. dreje sig om:
– alvorlig og invaliderende angst (panikangst, socialangst, fobier m.v.)
– depression
– stemmehøring
– psykoser, hallucinationer, paranoia
– bipolar lidelse (tidligere: manio-depressiv lidelse)
– personlighedsforstyrrelser
– m.m.
For mange udløser det blandede følelser at få en diagnose og måske blive tilbudt psykofarmica (medicin) og evt. indlæggelse. På den ene side kan det være en lettelse at lidelsen får et navn, og at der er udsigt til hjælp. Samtidig kan det virke skræmmende på nogle, netop at få en diagnose, og at møde et behandlingssystem, man måske aldrig havde forestillet sig at stifte bekendtskab med. Der er naturligvis også forskellige og helt individuelle holdninger til medicin.
Som familien, kæreste, ven eller på anden måde pårørende kan det også være både skræmmende og en lettelse at være tæt på den de vanskeligheder diagnosen afspejler.
En psykiatrisk lidelse, er sjældent en “livstidsdom”: mange bliver helt raske, og mange, der ikke bliver helt raske, får et godt liv med lidelsen.
Uanset hvilke symptomer du eller en af dine kære lider af, er det essentielt at huske, at diagnosen kun navngiver og beskriver problemerne på et generelt og overordnet niveau. Mange med samme diagnose, har meget forskellige vanskeligheder.
Det menneske du er, de længsler og drømme, ressourcer, interesser og kompetencer, som du rummer, og også lever med samtid med vanskelighederne, er mindst lige så vigtige, hvis du har en psykiatrisk lidelse, som hvis du ikke har.
Det er vigtigt at huske, at de vanskeligheder man forsøger at indfange med en diagnose ofte er komplekse og svære at få styr på. Derfor oplever en del mennesker, at to forskellige behandlere, giver to forskellige diagnoser. Dette kan skyldes ovenstående – eller det kan skyldes, at lidelsen, eller mennesket, har udviklet sig, og at billedet derfor har ændret sig.
Medicin versus samtaler
I nogle tilfælde kan et vellykket samtaleforløb være med til at nedsætte behovet for medicin og indlæggelse. Du er velkommen til at kontakte mig for en vurderende samtale, hvis du har lyst til at forsøge.
Medicin kan på den anden side i en del tilfælde være en vigtig forudsætning for, at et samtaleforløb er meningsfuldt. Dette skyldes, at hvis symptomerne er for smertefulde eller overvældende, er det vanskeligt at finde overskud til at få et positivt udbytte af samtalerne. Har man overskuddet, kan samtalerne være med til at styrke og stabilisere dette overskud.
Det er ofte en fordel for dig, hvis din læge eller psykiater, og din psykolog, samarbejder. Dette kræver dit samtykke, da både jeg og alle andre psykologer ligesom læger og psykiatere arbejder under tavshedspligt.
Samtalerne kan efter behov, ressourcer, og variende efter situationen, være støttende, symptomlindrende eller psykoterapeutiske. Jeg er uddannet til både støttende samtaler og terapi for mennesker med forskellige psykiatriske lidelser.
De udfordringer og problemer, som livet byder på, og som måske ikke direkte har noget med den psykiatriske lidelse at gøre, kan være endnu mere udfordrende, når en del af de psykiske ressourcer bruges til at leve med lidelsen. Derfor kan støttende samtaler, herunder stresscoaching, være et vigtigt supplement til den øvrige behandling.
De måder, du oplever dig selv, andre mennesker og verden på – er medskabende for hvor godt et liv du får, med eller uden symptomer og diagnoser. Derfor har de, der har overskud til et samtaleforløb, ofte et vigtigt udbytte i retning af, at bliver mere sikre og veltilpasse i deres livsverden.
Jeg har erfaring med arbejdet med mennesker med psykiatriske lidelser fra mit arbejde på Herning Psykiatriske Hospital. Her har jeg mødt de fleste psykiatriske lidelser. Jeg har størst erfaring med skizotypi, skizofreni, psykoser og personlighedsforstyrrelser.
Jeg er medlem af The International Society for the Psychological treatment of the Scizophrenies and other Psychoses. Se evt. www.isps.org , og har netop for tredje gang deltaget i internationalt symposium, hvor den nyeste viden, og det nyeste arbejde, fra hele verden blev præsenteret.
Derudover holder jeg mig løbende orienteret om den nyeste viden på området. Den supervision, jeg løbende modtager, inkluderer både coaching og terapi på generelt niveau og i arbejdet med mennesker med psykiatriske problemer.
se evt. under “hvem er jeg”.
Som pårørende til et menneske med en psykiatisk lidelse kan der være behov for samtaler for at finde en balance mellem at støtte og forstå, og at leve sit eget liv. Der kan også være brug for at bearbejde den sorg og smerte, det kan forårsage, at se en man holder af, have det svært.
Du er velkommen til et kort eller langt pårørendeforløb hos mig. Det er vigtigt du ved, at jeg kan lytte og støtte, men jeg kan ikke fortælle noget personligt om din pårørende, hvis vedkommende er klient hos mig. Dette skyldes både tavshedspligten, og almindelig medmenneskelig etik og fortrolighed.
Hvis du har en pårørende, der er klient hos mig, er det vigtigt at den pågældende er indforstået, hvis du tænker på selv at påbegynde et forløb.
Tænker du på at kontakte mig, fordi du ved noget, du mener jeg bør vide – måske er du bekymret for vedkommende – skal du vide, at jeg naturligvis lytter, men bagefter er forpligtet til at fortælle min klient om henvendelsen. Du er velkommen til at henvende dig, hvis du er indforstået med ovenstående.
Hvis du er bekymret for, om en af dine venner eller pårørende har en behandlingskrævende psykiatrisk lidelse er det allerbedste at fortælle personene selv om din bekymring. Det er en fordel, hvis du kan fortælle vedkommende med konkrete eksempler, hvad der bekymrer dig.
Hvis du, eller en af dine pårørende har behov for psykiatrisk behandling i det offentlige system skal første henvendelse ske til egen læge. Lægen vurderer herefter behovet, og henviser eventuelt til en privatpraktiserende psykiater, eller til et psykiatrisk hospital. I nogle tilfælde kan lægen selv udskrive medicin, og henvise til en privatpraktiserende psykolog. I visse tilfælde med tilskud fra enten en helbredsforsikring eller den offentlige sygesikring.
Hvis du af en eller anden grund gerne vil have mig til at hjælpe med at vurdere, eller beskrive vanskelighederne for lægen, er du velkommen til at henvende dig til en indledende samtale.
Hvis der opstår et akut og alvorligt problem udenfor lægens åbningstid, skal du henvende dig til vagtlægen.
I midtjylland er telefonnummeret: 70 11 31 31.
Vagtlægen
Lægevagten har Telefon: 7011 3131
Endeligt er der rådgivning at hente på:
Psykiatrisk rådgivningstelefon: 7847 0470
Psykolog • Britta Danø • Immervad 1, 1sal tv • 8000 Aarhus C • mail: psykolog@brittadanoe.dk • tlf. 25673737 • CVR nr. 32208673