Autoriseret af psykolognævnet

Medlem af dansk psykologforening

Britta Danø
Klinik Århus
Britta Danø
Klinik Århus

Venter du, eller I, barn?

De fleste oplever, når de bliver forældre, at mange nye udfordringer og problemstillinger trænger sig på. Andre oplever, at de er usikre overfor de nye dimensioner, der åbner sig. Andre igen oplever, at deres egen barndom melder sig igen på både godt og ondt.
Det kan handle om graviditet og fødsel, om spædbarnstiden, eller om overgangen fra parforhold til familie.

Jeg vejleder gerne kommende og nybagte forældre.
Det er for mange en anledning til et terapeutisk eller udviklende forløb, andre har blot behov for ad hoc vejledning eller et par afklarende samtaler.

Ungdomsårene

– er vigtige år, hvor den unge tager sit liv, sin psyke i egne hænder, og skaber grundlaget for det voksne liv. Det kan være en skøn og spændende tid, hvor kammerater og interesser i stigende grad fylder – og former – både mere end forældrene. Det er også en periode, som nogle unge og deres forældre oplever som smertefulde eller udfordrende.

Både den unge, og teen-ageforældre er meget velkomne i kortere eller længere forløb.

Jeg gør opmærksom på, at det er en forudsætning for et forløb hos mig, at begge parter er indstillet på, at jeg holder min tavshedspligt, også når den unge er under 18 år – og at forældrene f.eks. ikke får andet og mere at vide om forløbet med den unge, end denne frivilligt indvilger i. Dog med de sædvanlige undtagelser for tavshedspligten. Ring evt. og hør nærmere.

Børn

Terapi med børn skal være trygt – og samtidig sjovt og spændende for barnet – det er som regel gunstigt at supplere med samtaler med forældrene.

Både børn og voksne udtrykker sig både med ord, og med bevægelse, mimik, i aktiviteter ….. etc. På samme måde aflæser både børn og voksne både tonefald, mimik, gestik, kropsprog og handlinger – vi kommunikerer på mange kanaler samtidigt.

Mange børn har endnu ikke ordene som primær udtryk, eller primær indtrykskanal. Især ikke, når det handler om følelser. Derfor er det ekstra vigtigt ved terapi med børn, at man ikke bruger ordet, og den voksne måde at tænke på, som eneste kommunikationsform. Terapien skal være på præmisser der passer til barnets temperament, personlighed og udviklingstrin. Som en del heraf skal terapi for børn være både tryg og underholdende.

Derfor har jeg lidt legetøj til samtalen/samværet med barnet og beder som regel barnet tage en ting med, som det rigtig godt kan lide, og gerne vil vise mig. Med børn veksler jeg mellem leg, snak og inddrager også gerne tegning. I snakken tager jeg udgangspunkt i barnets hverdag og interesser.

I nogle tilfælde er det bedst for barnet med egentlig legeterapi i et lokale indrettet specielt til formålet. Derfor samarbejder jeg med Camilla Elg, som bl.a. er uddannet i terapeutisk leg og legeterapi, bl.a. ved National University of Ireland, Galway.

Psykolog • Britta Danø • Immervad 1, 1sal tv • 8000 Aarhus C • mail: psykolog@brittadanoe.dk • tlf. 25673737 • CVR nr. 32208673