Overordnet har jeg den holdning, at mennesker er lige værdifulde med og uden en diagnose. Dette gælder både psykiatriske diagnoser, og navnet på et eventuelt psykisk handicap.
En diagnose afspejler, at personen oplever vanskeligheder, og kan have gavn af kvalificeret hjælp. Den specifikke diagnose afspejler den specifikke type af vanskeligheder, især de symptomer, som vanskelighederne medfører.
Det er ikke centralt for mig, om du har en diagnose eller ej. Men det kan være en fordel for dig, at få diagnosticeret et problem, der er særlig stort, pinefuldt eller virker alt for hæmmende på livsudfoldelserne.
Det er vigtigt at huske, at diagnoser er menneskeskabte, og kun bør tjene et praktisk behandlingsmæssigt, eller bevillingsmæssigt, formål – og altså ikke er naturgivne, objektive sandheder.
Endnu vigtigere er det at huske, at diagnosen beskriver og navngiver nogle vanskeligheder. Den beskriver og navngiver ikke mennesket.
Diagnosesystemet er et udtryk for, at behandlingssystemet, og vores sociale system har behov for at ordne og systematisere, og generalisere, forståelsen og behandlingen af smertefulde psykiske tilstande og invaliderende handicaps.
Samtidig afspejler diagnosesystemet også grænserne for, hvilken grad og hvilke typer af vanskeligheder og funktionsmåder vores samfund kan rumme i den tid og den kultur vi lever i. Måske er det derfor, at diagnoserne for nogle kan opleves, eller måske endda fungere, som et ubehageligt stempel?
Flere og flere diagnosticeres i dag med en diagnose under autismespektret. Måske skyldes det, at samfundet i højere og højere grad stiller krav om at den enkelte har evne til at samarbejde og er omstillingsparat. Måske skyldes det også, at vi de senere år har fået den nye diagnose: Asperger diagnosen (se afsnittet, der hedder “autisme”).
Hyppigheden af diagnoserne: personlighedsforstyrrelser er også stigende. Også her er det relevant at stille spørgsmålene, om flere og flere bliver syge, og i så fald hvorfor? Eller om det er samfundets krav til den enkelte der udskiller flere og flere?
Det kan for mange være gunstigt med enten støttende samtaler eller psykoterapi. Afgørende er om balancen mellem vanskeligheder og ressourcer er sådan, at der er overskud til at få udbytte af en samtale. Afgørende er også, at der ikke samtidigt er andre forløb, hvor du vil opleve det som forstyrrende, hvis det kommer flere input.
Relevansen af hvornår det er gunstigt med et forløb i privat regi bør derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde.
Du er velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har brug for denne type vurdering. Nedenfor kan du læse lidt på et generelt niveau:
Via mit arbejde i psykiatrien, og som supervisor på dag- og døgninstitutioner, har jeg fået et særligt kendskab til gennemgribende udviklingsforstyrrelser, også kaldet autisme og autismespektrum diagnoser. Asperger-diagnosen er en del af dette spektrum. Jeg har også teoretisk interesseret mig for emnet.
Du er velkommen til at henvende dig, hvis har mistanke om, at nogen af de vanskeligheder du selv oplever, eller som en du kender oplever, kan kategoriseres som en af diagnoserne under autismespektret. Se nærmere under det afsnit, der hedder “autisme”.
Via mit arbejde i psykiatrien har jeg mødt en bred vifte af psykiatriske lidelser og problemstillinger. Blandt disse vil jeg fremhæve angst, depression, personlighedsforstyrrelser, skizofreni og psykoser.
Som det fremgår af ovenstående, er det centrale for mig, hvis du er interesseret i samtaler, om du kan have udbytte af samtalerne. Hvis svaret er ja, er du naturligvis velkommen – med eller uden diagnose.
Jeg samarbejder gerne med din egen læge eller psykiater.
Du er velkommen til at henvende dig, så vi sammen kan vurdere, om du kan have gavn af et samtaleforløb. Se afsnittet om psykiatri.
Psykolog • Britta Danø • Immervad 1, 1sal tv • 8000 Aarhus C • mail: psykolog@brittadanoe.dk • tlf. 25673737 • CVR nr. 32208673
Overordnet har jeg den holdning, at mennesker er lige værdifulde med og uden en diagnose. Dette gælder både psykiatriske diagnoser, og navnet på et eventuelt psykisk handicap.
En diagnose afspejler, at personen oplever vanskeligheder, og kan have gavn af kvalificeret hjælp. Den specifikke diagnose afspejler den specifikke type af vanskeligheder, især de symptomer, som vanskelighederne medfører.
Det er ikke centralt for mig, om du har en diagnose eller ej. Men det kan være en fordel for dig, at få diagnosticeret et problem, der er særlig stort, pinefuldt eller virker alt for hæmmende på livsudfoldelserne.
Det er vigtigt at huske, at diagnoser er menneskeskabte, og kun bør tjene et praktisk behandlingsmæssigt, eller bevillingsmæssigt, formål – og altså ikke er naturgivne, objektive sandheder.
Endnu vigtigere er det at huske, at diagnosen beskriver og navngiver nogle vanskeligheder. Den beskriver og navngiver ikke mennesket.
Diagnosesystemet er et udtryk for, at behandlingssystemet, og vores sociale system har behov for at ordne og systematisere, og generalisere, forståelsen og behandlingen af smertefulde psykiske tilstande og invaliderende handicaps.
Samtidig afspejler diagnosesystemet også grænserne for, hvilken grad og hvilke typer af vanskeligheder og funktionsmåder vores samfund kan rumme i den tid og den kultur vi lever i. Måske er det derfor, at diagnoserne for nogle kan opleves, eller måske endda fungere, som et ubehageligt stempel?
Flere og flere diagnosticeres i dag med en diagnose under autismespektret. Måske skyldes det, at samfundet i højere og højere grad stiller krav om at den enkelte har evne til at samarbejde og er omstillingsparat. Måske skyldes det også, at vi de senere år har fået den nye diagnose: Asperger diagnosen (se afsnittet, der hedder “autisme”).
Hyppigheden af diagnoserne: personlighedsforstyrrelser er også stigende. Også her er det relevant at stille spørgsmålene, om flere og flere bliver syge, og i så fald hvorfor? Eller om det er samfundets krav til den enkelte der udskiller flere og flere?
Det kan for mange være gunstigt med enten støttende samtaler eller psykoterapi. Afgørende er om balancen mellem vanskeligheder og ressourcer er sådan, at der er overskud til at få udbytte af en samtale. Afgørende er også, at der ikke samtidigt er andre forløb, hvor du vil opleve det som forstyrrende, hvis det kommer flere input.
Relevansen af hvornår det er gunstigt med et forløb i privat regi bør derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde.
Du er velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har brug for denne type vurdering. Nedenfor kan du læse lidt på et generelt niveau:
Via mit arbejde i psykiatrien, og som supervisor på dag- og døgninstitutioner, har jeg fået et særligt kendskab til gennemgribende udviklingsforstyrrelser, også kaldet autisme og autismespektrum diagnoser. Asperger-diagnosen er en del af dette spektrum. Jeg har også teoretisk interesseret mig for emnet.
Du er velkommen til at henvende dig, hvis har mistanke om, at nogen af de vanskeligheder du selv oplever, eller som en du kender oplever, kan kategoriseres som en af diagnoserne under autismespektret. Se nærmere under det afsnit, der hedder “autisme”.
Via mit arbejde i psykiatrien har jeg mødt en bred vifte af psykiatriske lidelser og problemstillinger. Blandt disse vil jeg fremhæve angst, depression, personlighedsforstyrrelser, skizofreni og psykoser.
Som det fremgår af ovenstående, er det centrale for mig, hvis du er interesseret i samtaler, om du kan have udbytte af samtalerne. Hvis svaret er ja, er du naturligvis velkommen – med eller uden diagnose.
Jeg samarbejder gerne med din egen læge eller psykiater.
Du er velkommen til at henvende dig, så vi sammen kan vurdere, om du kan have gavn af et samtaleforløb. Se afsnittet om psykiatri.
Psykolog • Britta Danø • Immervad 1, 1sal tv • 8000 Aarhus C • mail: psykolog@brittadanoe.dk • tlf. 25673737 • CVR nr. 32208673